Trin 1. Vælg din produkttype og eventuelt dit instrument
I shoppen skal du først vælge mellem produkttyperne Yamaha, GM og Audio.
Vælger du Yamaha, viser vi dig midifiler og styles til Yamaha Tyros5. Hvis du ikke har et Tyros5 keyboard, skal du under søgefeltet klikke på knappen ”Vælg et andet instrument”, og i stedet vælge dit Yamaha instrument. Vi viser dig, hvor godt de fundne midifiler og styles udnytter potentialet i dit instrument, ved at angive produkternes ”Match”, som altid afhænger af hvilket instrument, du har valgt.
Hvis du vælger produkttypen GM, viser vi dig midifiler i General Midi (GM) formatet. Med midifiler i GM-formatet vil du opleve, at jo bedre lydkilde du har, desto bedre lyder midifilerne. Når du lytter til demoerne, viser vi dig i demo-afspilningsvinduet hvilket instrument, demoen er optaget fra.
Vælger du Audio, kan du søge imellem de tilgængelige MP3-audio-backing-tracks uden melodistemme.
Trin 2. Læg i kurv
Når du har fundet en midifil, en style eller et audio-backing-track, som du ønsker at købe, skal du klikke på den grønne købeknap ud for produktet. Vi viser nu ganske kort en besked om, at produktet tilføjes kurven. Herefter bliver indkøbskurven synlig til venstre for søgeresultaterne.
Trin 3. Betalingsprocessen
Betalingsprocessen påbegynder du ved at klikke på ”Vis indkøbsvogn” til venstre for søgeresultaterne. Først ser du din ordreoversigt, og klikker du på ”Fortsæt” og indtaster dine kontaktoplysninger og dine kreditkortoplysninger, gennemføres handlen.
Du kan enten betale med kreditkort eller benytte din PayPal konto.
Trin 4. Download og kvittering
Når du har gennemført betalingsprocessen, får du straks adgang til at downloade de købte produkter, ligesom du får adgang til din kvittering.
Du downloader produkterne ved at klikke på det produkt-link, vi viser på den sidste side i betalingsprocessen.
For en sikkerheds skyld modtager du også din kvittering og dit download-link på e-mail. Dit link er aktivt i 3 dage og kan indenfor denne periode benyttes 3 gange.